Find den rigtige lysstyrke til din lygte

Er du på udkig efter en ny lommelygte eller pandelampe er du sikkert støt på et par begreber du måske ikke har stiftet bekendtskab med før. Du vil ofte støde på begreber såsom lumen, lux og watt. Det kan hurtig virke som lidt af en jungle at navigere rundt i, hvis du ikke kender forskellen på disse begreber. Hvis du derfor er i tvivl om hvilke der er relevante for dig, i din søgen på lygte, er du helt sikkert kommet til det rette sted. Vi har samlet et blogindlæg der gør dig klogere på lumen, lux og watt, så du ved hvad du skal kigge efter i din nye lygte. Vi giver dig en god forklaring på dem alle, så du let kan kende forskel på dem.

Lumen

I korte træk er lumen en måleenhed af lys. Lumen måler den mængde af lys der kommer fra en lygte. Det vil altså sige jo højre lumen din lygte har, vil betyde mere lys. Der er dermed ikke sagt jo højre desto bedre, men det kommer vi til.

Lux

Lux er også en måleenhed af lys, men som også medtager området. Én lux er det samme som én lumen per kvadratmeter. Med lux bliver altså den totale mængde af lys der er synlig i et område målt.

Watt

Watt kender du sikker fra dine lamper og el apparater i hjemmet. Watt er modsat lumen og lux en enhed for energiforbrug og ikke en måleenhed for lys. Derfor kan watt fortælle dig hvor meget energi produktet forbruger, og ikke hvor meget lys lygten udsender.

Hvor meget lys afgiver din lygte?

Hvor meget lys din lygte afgiver, afhænger naturligvis af lumen. Det kan være svært at vurdere hvor meget lumen svarer til, og det kan derfor være svært at forholde sig til når der f.eks. ved en lygte står 450 lumen. Vi vil komme med 3 eksempler som du kan bruge som guideline når du skal finde den rigtige lumen til dit behov:

  • 20 lumen = lyset fra lygten på din telefon
  • 450 lumen = lyset fra en elpære
  • 1500 lumen = lyset fra en billygte

Når vi snakker lysstyrker på lygter, kan der anvendes forskellige måleenheder og begreber. Lumen er den mest kendte, og det er også den du vil finde på alle vores lommelygter og pandelamper. Lysstyrken på en elpære og en billygte kan naturligvis variere alt efter watt og model, men de kan være fine guidelines når du skal vælge lumen, da det er lygter du kender til og lysstyrker du kan forholde dig til.

Andre begreber du kan støde på i jagten på den perfekte lygte

Udover de ovennævnte begreber, findes der mange andre begreber du kan støde på i din søgen efter den rette lygte. Dem vil vi naturligvis også gerne give en kort forklaring på, så du kan være helt sikker på du har fundet den rigtige lygte.

Spredningsvinkel

De fleste pære har en spredningsvinkel, og det kan være afgørende for hvad de kan bruges til. Hvis den er over 180 grader, er den god som almen belysning, som f.eks. loftslamper. Er den under 180 grader, er den velegnet til spot, som f.eks. en læselampe.

Candela

Candela indikerer hvor meget lys en lyskilde vil sende ud i én retning, i en bestemt vinkel.

Energimærke

For alle lyskilder og lamper har EU stillet et krav om der skal være et energimærke. Der findes forskellige slags energimærker, fælles for dem gælder, at det skal være lettere for forbrugeren at træffe et miljøvenligt valg.

Tak fordi du læste med, vi håber vores lille guide var oplysende og en hjælp i din søgen på lygte. Er du stadig i tvivl om hvilken lygte du skal vælge, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os her, eller ringe til os på 70 60 55 01. Vi har over 30 års erfaring i branchen, og vi rådgiver gerne dig, så du får den rigtige lygte der matcher dine behov og ønsker.

Du kan se hele vores udvalg af lommelygter her, eller vores udvalg af pandelamper her.